Om Rejselederen

Rejselederen

Din guide på rejser med sjælen & din erfarne vejleder ved livets udfordringer

#f1edd9

Søger du en mening med livet?

Så er du ikke den første, der har følt at der må være en eller anden ide med det hele.

Hos Rejselederen.dk bliver du ikke påtvunget noget nyt regelsæt som du skal følge for at opnå lykke og frelsthed, men du kan få lejlighed til at opnå den ro det giver, når du forstår, at alt hvad der sker for dig her og nu, tjener et formål - og måske opnår du ovenikøbet at få en begyndende forståelse af hvad der er meningen med netop de udfordringer som du skal møde her i livet.

 

Hans-Ole Bergstrøm

Diplomingeniør

 

Der er mennesker – kun ganske få – som kan se ting som vi andre ikke kan se. Nogle af dem kan se mærkelige farver som omgiver os alle. Det kalder de for ”aura”. Der er en omfattende industri af alternative behandlere som bruger håndspålægning og clairvoyance når de skal hjælpe deres medmennesker til at få en bedre eller mere indholdsrig tilværelse med større forståelse af de kosmiske sammenhænge.

Lad os derfor forsøge et TANKEEKSPERIMENT:

Hvis vi nu antog at 99% af menneskeheden var rød/grøn farveblinde - så ville de fleste af os se verden som på billedet til venstre - og så ville der kun være en lille del af os som kunne se ALLE farverne som på billedet til højre.

Ville vi, som så ikke kan se disse påståede ekstra farver, mon så ikke anklage dem som ser mere end os andre for hekseri og troldkunst og brænde dem på bålet?

Sådan kan vi faktisk vende tilbage på et split sekund til den mørke middelalders snæversyn hvis vi afviser andres evner - så snart de går ud over vores egen forståelse!

 

 

JEG er IKKE clairvoyant. Jeg kan ikke se auraer eller kommunikere med afdøde og jeg prøver heller ikke på det. Jeg beskæftiger mig hverken med astrologi, healing, magiske besværgelser eller håndspålægning men jeg arbejder kun med værktøjer som jeg har set i funktion, har lært at bruge og som jeg derfor har tillid til fungerer.

Jeg har tilbragt dette liv indtil nu med at opnå indsigt og ekspertise i det som jeg fra min spæde ungdom har betragtet som menneskets ypperste præstationer - nemlig elektronik og teknik af enhver art.

 

Mini CV:

 

Til søs som 16-årig

Professionel soldat som 18-årig

Sejlende radiotelegrafist som 21-årig

Flyvepladsleder i Nordøst-Grønland som 26-årig

Svagstrømsingeniør som 40-årig

Rådgivende ingeniør som 50-årig (Medl. af F.R.I.)

PC-Installation som 55-årig

Bådmægler som 59-årig

Regressionsterapeut 2014 (Rud Grandt's metode)

Diplomuddannet hypnoterapeut 2014 ved HMI - link

 

 

Jeg bruger nu min energi på at hjælpe andre mennesker med først og fremmest at få et bedre liv og dernæst at opnå større forståelse for hvorfor vi er her i livet. Igennem min uddannelse som hypnoterapeut har jeg lært at bruge de værktøjer som skal bruges til dette. Jeg vejleder dem, som er parate til at komme videre i livet, så de kan opnå en større livskvalitet - hvad enten min hjælp skal ske med et voltmeter, igennem hypnoterapi eller via en rejse med sjælen.

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig.

 

Husk at hvis du støder ind i nogen som er løbet tør for glade smil, så stik dem et af dine!

 

Hans-Ole

 

 

Kontaktoplysninger

Telefon:

4046 6679

 

Skype:

Rejselederen.dk

 

Eller tryk HER for at sende en email