(Nu også via SKYPE!)
Hvad laver en HYPNOTERAPEUT - Hvordan arbejder han og er det farligt?
Hypnoterapeuten benytter hypnose til at få skærpet klientens opmærksomhed imod de ændringer og forbedringer som man ønsker. Vi bruger ofte udtrykket "Dyb søvn" - men det gør vi egentlig kun fordi vi har vænnet os til at betragte de ydre tegn på hypnose som en søvnlignende tilstand. Hypnosen opfattes af alle som en behagelig afslappet oplevelse, hvor man måske også får tænkt lidt over de indkøb man skal huske at bringe med hjem, men i virkeligheden er klienten under hele forløbet ekstremt opmærksom på hvad der foregår og det sker ofte at der går nogle dage efter konsultationen, før man pludselig opdager at man f.eks. har glemt at bide negle, at ryge - eller hvad man nu har haft af problemer.
Faktisk passerer vi alle den "hypnotiske" tilstand 2 gange i døgnet - det gør vi når vi er på vej til at falde i søvn og mens vi er ved at vågne op.
Hypnoterapeuten er specielt trænet til at fastholde klienten i netop denne særlige tilstand, sådan at man hverken falder helt i søvn eller vågner helt op. Mange års arbejde med et utal af klienter har vist os at de teknikker, som hypnoterapeuten kan påvirke klienterne med, går ind som en del af vores underbevidsthed - den som vi ellers ikke har let ved at påvirke. Hvis du ikke selv har oplevet det, så har du sandsynligvis oplevet at andre har været i situationen, hvor de gerne ville holde op med at ryge - men simpelthen ikke kunne lade være. Den største årsag hertil er at vores underbevidsthed har lært at tobak "er godt", - uanset langt de fleste er parate til at indrømme en intens afsky for tobak den første gang de smagte det. Tusinder af mennesker har oplevet at hypnose kunne afhjælpe deres problemer på ganske få konsultationer hos en hypnoterapeut.
Rejselederen.dk arbejder på grundlag af seriøs videnskab og de teknikker der bruges er udviklet af og igennem mange år benyttet på Hypnosis Motivation Institute, som var det første sted, hvor man opnåede statsanerkendelse i USA med hypnose som et anvendt arbejdsredskab. Stifteren af dette college, Dr. John Kappas, har udarbejdet hele det formelle grundlag for den fagbeskrivelse som vi også i Danmark kalder for hypnoterapi.
Hypnosis Motivation Institute har igennem de sidste 40 år uddannet over 5000 hypnoterapeuter hvoraf nogle efterfølgende har har opnået at tilbringe deres fulde erhvervslivs 40 år i dette erhverv OG derefter er de gået på pension.
De værktøjer som man lærer at anvende hos Hypnosis Motivation Institute har med succes afhjulpet eller reduceret problemer omkring en del fagemner - listen er lang og et lille uddrag af den kan ses her efterfølgende:
Frygt og fobier
Rygestop
Sceneskræk
Eksamensskræk
Parforholdsforbedring
Dødsfald eller andet tab
Vægtkontrol
Sportspræstationer
Tandlægeskræk
Flyveskræk
Højdeskræk
Vandskræk
Panik anfald
Skoleangst
Anæstesi (bedøvelse)
Dødsangst
Det væsentligste i hypnoterapi er at vi i terapien hjælper klienten til at hjælpe sig selv ved at stimulere underbevidstheden hen imod de ønskede resultater.